fbpx

Ugifte samlever med børn

Hvem arver dig, når du er ugift samlever og har børn?
 
 Som ugift samlever går hele din arv til dine livsarvinger (dine børn)
 Den efterlevende samlever vil altså ikke modtage nogen arv da arveloven ikke tilgodeser ugifte
samlevere, men prioriterer såkaldte livsarvinger - i dette tilfælde jeres fælles børn. Det faktum at hele
arven bliver sat ind på en spærret forvaltningskonto kan skabe meget store økonomiske problemer for
den efterlevende samlever - særligt hvis børnene er mindreårige.
 Ydermere kan det få den konsekvens at den efterlevende samlever må flytte fra den fælles bolig.


Normalt er der i henhold til Arveloven er der 3 arveklasser. Hvis der er arvinger i 1. arveklasse, så arver de,
derefter arver personerne i 2. arveklasse, osv. Arveklasserne er kategoriseret som følger:
 

  1. Din ægtefælle og dine livsarvinger (børn)
  2. Dine børnebørn  
  3. Dine forældre 

Som ugifte samlevere er arveklasserne dog kategoriseret som følgende:
 
  1. Dine børn
  2. Dine børnebørn
  3. Dine oldebørn osv. 

Eksempel: Else og Per er ugifte samlevende (kærester) og har sammen to børn, Nina og Jacob. Da Else dør,
modtager Nina og Jacob 100% af arven, som de deler mellem sig med 50% til hver. Per arver altså ikke noget
efter Else. 

Beslutning om at oprette et udvidet samlivstestamente 

 Et testamente for ugifte samlevende med fællesbørn er oftest et udvidet samlivstestamente. Ved at
oprette denne form for testamente kan I som samlevende begunstige og sikre hinanden mest
muligt.
 Hvis parterne ikke venter, har eller har haft fælles børn, og ikke har boet sammen i et
ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet, vil samleveren kun få 75 % af boet, mens
livsarvingerne i tvangsarv får 25 %.
 Forudsat I overholder ovenstående betingelser og en af jer går bort, vil den længstlevende samlever
via denne type testamente modtage 87,5 % af arven efter den førstafdøde samlever, mens jeres
fællesbørn vil arve mindst muligt – samlet set 12,5 %. Ved at oprette et udvidet samlivstestamente
får den længstlevende samlever således de bedst mulige økonomiske forudsætninger for at kunne
blive i den fælles bolig m.v. og tage vare på jeres fælles barn/børn.
 Ugifte samlevere vælger til tider at en eller flere af børnene skal arve så lidt som muligt – f.eks. hvis
der er mindre kontakt til børn fra tidligere forhold.
 Ugifte samlevere vælger oftest at arven til børnene skal være deres særeje og at den derfor ikke
deles ved f.eks. skilsmisse.
 Ugifte samlevere kan beslutte at testamentet også skal gælde hvis de senere indgår ægteskab.
Hvilke forhold gør sig typisk gældende ved særbørn
 Såfremt I har et barn/børn fra tidligere forhold, betegnes det som et særbarn/børn. I har mulighed
for at fordele arven til hinanden med 87,5 % af jeres formue. Dette forudsætter at I også har et
fælles barn eller fælles børn, eller at I har boet sammen i minimum 2 år på dødstidspunktet.
 Er det udelukkende én af jer der har et barn/børn fra tidligere forhold, kan denne samlever fordele
arven med 87,5 % af sin formue. Såfremt den anden samlever ikke har barn/børn, kan denne
samlever efterlade hele sin arv til den samlever som har et særbarn/børn.
 Ugifte samlevere vælger til tider at en eller flere af børnene skal arve så lidt som muligt – f.eks. hvis
der er mindre kontakt til børn fra tidligere forhold.
· Ugifte samlevere vælger oftest at arven til børnene skal være deres særeje og at den derfor ikke
deles ved f.eks. skilsmisse.
· Ugifte samlevere kan beslutte at testamentet også skal gælde hvis de senere indgår ægteskab.


Eksempel:
 
Else og Per er ugifte samlevende (kærester) og har ingen fælles børn. Fra tidligere forhold har Else
barnet Nina. Da Else dør, bliver arven fordelt med 100 % til Nina. Per arver altså ikke noget efter Else.


Hvis det i stedet er Per der går bort, vil arven efter ham gå til hans nærmeste lovmæssige arvinger.
Da Per ikke har børn, vil hans nærmeste arvinger være hans forældre og eventuelle søskende. Else
arver altså ikke noget efter Per
 

Hvilke forhold gør sig gældende hvis I har både fælles børn og særbørn 

 Såfremt I både har særbørn (børn fra tidligere forhold) og fælles børn, bør I være opmærksomme på
at det ændrer arvefordelingen markant. Det skyldes at Arveloven skelner mellem særbørn og fælles
børn.
 Dette indebærer at det udelukkende er afdødes biologiske børn (eller adoptivbørn) der arver, og
altså ikke stedbørn. Det er irrelevant hvor stor tilknytning afdøde har til stedbarnet, eller om de har
boet sammen. 

Eksempel:


Else og Per er ugifte samlevende (kærester) og har sammen barnet Jacob. Derudover har Else barnet
Nina fra et tidligere forhold. Da Per dør, bliver arven fordelt med 100 % til Jacob, da han er Pers eneste
livsarving, jf. Arveloven. Else og Nina arver altså ikke noget efter Per.
 
Hvis det i stedet er Else der dør, bliver arven fordelt med 50% til henholdsvis Jacob og Nina. I denne
situation arver Per altså ikke noget efter Else.
 

Arveafgift og boafgift
Arver du (undtagen ægtefæller) over 289.000 kr. skal du betale en såkaldt arveafgift til staten.
Arveafgiften hedder i dag en boafgift, men i folkemunde kaldes den fortsat arveafgift.
Procentsatsen for arveafgiften eller boafgiften varierer alt afhængigt af relationen mellem afdøde
og arvingen. 

Hvor meget skal mine børn eller andre arvinger betale i boafgift? 

 Ægtefæller betaler 0 % i boafgift.
 Forældre, Børn, Børnebørn og Samlever (boet sammen i min. 2 år eller har/venter fællesbarn) betaler 0
% af de første 289.000 kr. og 15 % af den resterende arv.
 Alle andre (såsom søskende, niecer, nevøer m.fl.) betaler 0 % af de første 289.000 kr. og 36,25 % af den
resterende arv. 

Hvordan kan der spares boafgift?

1. 30 %-reglen

 30 %-reglen er primært relevant for dig hvis du enten udelukkende efterlader dig arvinger, der skal
betale den høje afgift på 36,25 %, eller hvis du efterlader dig en samlet arv på 2.500.000 kr. eller
derover. Det betyder altså at løsningen vil være relevant for de fleste barnløse, samt for personer, som
efterlader sig en større arv.
 30 %-løsningen består i at du lader dine andre arvinger modtage 70 % af din arv, mens 30 % af arven går
til en velgørende organisation. Betingelsen for at lade organisationen arve 30 % er at organisationen
afholder hele arveafgiften for dine andre arvinger.
 Der findes en række fonde, foreninger, institutioner mv. med et almennyttigt formål, som er fritaget for
at betale boafgift. Disse velgørende organisationer får på denne måde gavn af hele beløbet. Det er også
muligt at begunstigelsen af den velgørende organisation ikke medfører at dine arvinger får mindre i arv
efter dig. Dette kan sikres ved at du i testamentet bestemmer at det er den velgørende organisation,
der skal betale boafgiften for dine arvinger.
 
Hvilken forskel gør 30 %-reglen? 

Eksempel på normal tildeling af boafgift 

Per efterlader sig en formue på 1 mio kr. Pers kone er død for flere år siden og han efterlader sig ingen børn
eller børnebørn. I sit testamente ønsker Per at begunstige sine nevøer:
Bobeholdning                         1.000.000,00 kr.
Boafgift 15%                              106.650,00 kr.
Tillægsboafgift 25%                223.337,50 kr.
Arv                                                670.012,50 kr.
Nevøerne skal altså dele arven ligeligt mellem sig og der betales en bo-og tillægsboafgift til staten på i alt
329.987,50 kr.

 
Eksempel på 30%-reglen 


Per kunne i stedet lade sine nevøer arve 700.000,00 kr. og samtidig bestemme, at bo- og tillægsafgiften skal
betales af en velgørende organisation:
Bobeholdning 1.000.000,00 kr.
Arv til nevøerne 700.000,00 kr.
Arv til velgørende organisation 300.000,00 kr.
Boafgift 15 % heraf 61.650,00 kr.
Tillægsboafgift 25 % 159.587,50 kr.
Samlet arveafgift 221.237,50 kr.
Arv til nevøerne (uden afgift) 700.000,00 kr.
Arv til velgørende organisation
(fratrukket nevøernes afgift) 78.762,50 kr.
Nu skal nevøerne altså kun betale 211.521,71 kr. i bo-og tillægsboafgift til staten. Dødsboet har altså sparet
118.465,79 kr., der tilfalder en velgørende organisation, almennyttig forening el.l.. 

2. Gældsbreve og Gaver 

Du og din ægtefælle kan årligt give jeres arvinger gaver eller gældsbreve mens I lever. Det har den fordel at
din/jeres formue gøres mindre, hvilket i sidste ende reducerer arveafgiften til staten.

Få en gratis risikovurdering på 1 minut og find ud af hvordan din familie står i dag - Det er godt givet ud.

Få en risikovurdering på 1 min

Testamenter

Ægtefæller med børn

Ægtefæller uden børn

Ugifte samlever uden børn

Alene med børn

Alene uden børn

Kontakt os og få hjælp allerede i dag