Ægtepagt

Ægtepagt

• Når to personer indgår ægteskab indebærer det automatisk ”formuedeling”. Dette betyder at der i tilfælde af separation, skilsmisse eller død skal ske en ligedeling af den samlede fælles formue, medmindre der indgås anden aftale eller andet følger af ægtefælleloven.
• Hvis en eller begge ægtefæller ikke ønsker formuedeling, kan der oprettes en ægtepagt om særeje.
• Såfremt I som ægtefæller ikke opretter en ægtepagt om særeje, indebærer det at I som udgangspunkt skal dele jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Der findes dog en meget vigtig – og ofte overset – undtagelse hertil: pensioner. I henhold til ægtefælleloven skal alle rimelige pensioner ikke deles med ægtefællen i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Dvs. såfremt I ikke aktivt har oprettet en ægtepagt, i hvilken I begunstiger hinanden, vil I ikke have krav på hinandens rimelige pension.

Eksempel:

Else har en opsparing på 500.000 kr. med ind i ægteskabet. Per har ingen opsparing af betydning. Parret er enige om at det vil være mest rimeligt, hvis hustruen kan holde denne opsparing uden for deling i tilfælde af separation eller skilsmisse. Eventuel opsparing, som parret foretager efter vielsen, anser de dog for værende fælles. De opretter derfor en ægtepagt om særeje, der tager højde for disse ønsker.

• Der er ikke et lovkrav om hvornår ægtepagten skal udarbejdes, hvilket betyder, at en ægtepagt både kan udarbejdes og indgås før eller efter at I er blevet gift. Derfor er ægtepagtens gyldighed den samme, uanset hvad I vælger.
• Det er dog værd at bemærke at det typisk er “nemmere” at indgå en ægtepagt inden ægteskabet. Det kræver nemlig samtykke fra begge ægtefæller, hvis der skal oprettes en ægtepagt med særeje.
• En ægtepagt er en formbunden aftale om ægtefællers formueforhold. Bemærk desuden at en ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig.

Der er typisk behov for en ægtepagt i følgende situationer

Den ene eller begge parter driver virksomhed
• I tilfælde af separation eller skilsmisse vil en virksomhed indgå i formuedelingen som alle andre aktiver i jeres ægteskab.
• Oftest er konsekvensen at der må anvendes både tid og betydelige beløb på at værdiansætte virksomheden. Derudover, at det kan være nødvendigt at opløse et ejerskab og derefter at sælge virksomheden.
• Ved at oprette en ægtepagt hvori virksomheden gøres til særeje, indgår virksomheden ikke i formuedelingen i tilfælde af separation eller skilsmisse. Derfor bliver en værdiansættelse af virksomheden i så fald sjældent nødvendig, ligesom et salg kan undgås.

Den ene eller begge parter har særbørn fra tidligere forhold
• Arveloven fratager den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo med afdøde ægtefælles særbørn, og særbørnene skal således have deres arv udbetalt straks efter deres biologiske forælders død.
• I kombination med et testamente kan I ved hjælp af en ægtepagt sikre den længstlevende af jer i størst muligt omfang ved at bestemme, at der skal betales så lidt som muligt i arv til eventuelle særbørn.

Den ene eller begge parter har oparbejdet en stor gæld og den anden ægtefælle har en positiv formue
• Har den ene ægtefælle en positiv formue, mens den anden har oparbejdet en gæld, kan det resultere i store økonomiske konsekvenser, hvis ægtefællen med gæld går bort først. Dette skyldes at kreditorerne i så fald (indirekte) kan søge sig fyldestgjort i den tilbageværende ægtefælles formue.
• Ovenstående scenarie kan undgås ved at lave en ægtepagt om kombinationssæreje. Hvis den velhavende ægtefælle går bort først vil I ydermere, ved at have lavet en ægtepagt, kombineret med et personligt arveafkald fra den forgældede ægtefælle, kunne minimere de midler der tilfalder kreditorerne og i stedet tilgodese, f.eks jeres børn.

Den ene eller begge parter har arvet en sum penge eller modtaget en erstatning
• Mange ægtefæller har desværre ofte en fejlagtig opfattelse af, at arv fra f.eks. forældre ikke skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse..
• Såfremt arven skal holdes uden for formuedelingen, skal der oprettes en ægtepagt om særeje. En ægtepagt kan især være en fordel hvis arven f.eks. udgøres af et sommerhus, som den ene ægtefælle arver i sameje med sine øvrige søskende. Ved at oprette ægtepagt om særeje undgår I således, at den ægtefælle som har arvet sommerhuset i sameje med sine søskende skal sælge sin andel (eller kompensere ægtefællen for sin andel af værdien af sommerhuset) i tilfælde af separation eller skilsmisse.
• Såfremt den ene af jer har modtaget en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, er det nødvendigt at oprette en ægtepagt om særeje, hvis erstatningen skal holdes uden for ligedelingen mellem jer i tilfælde af separation eller skilsmisse.
• Ménerstatning og erhvervsevnetabserstatningen betragtes i henhold til ægtefælleloven som en ”personlig erstatning” og holdes uden for formuedelingen i tilfælde af en separation eller skilsmisse, men renter, udbytte og værdistigninger af erstatningen skal deles. Dette gælder f.eks. en eventuel værdistigning på fast ejendom eller aktier erhvervet for erstatningen, medmindre der laves en ægtepagt.

Særeje
Den del af en ægtefælles formue som ikke indgår i formuefællesskabet (et ægtepars samlede formue) kaldes for særeje. Der findes mange former for særeje, men de 3 mest benyttede er fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

FULDSTÆNDIGT SÆREJE
Hvis man har aftalt et fuldstændigt særeje, indebærer dette at der er særejevirkning under ægteskabet, i tilfælde af separation og skilsmisse, samt ved en eller begge ægtefællers død. Med andre ord betyder det at det man har som sit fuldstændige særeje ikke skal deles med den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Har man ikke oprettet særeje betyder det at der, i tilfælde af separation eller skilsmisse, skal ske en deling. Nærmere betegnet skal hver part opgøre sin bodel i form af aktiver fratrukket passiver. Af sin positive bodel skal man give halvdelen til sin ægtefælle – begge parter ender derved med at gå ud af ægteskabet med lige mange penge, forudsat at begge parter har en positiv bodel og ikke er insolvente (ikke kan betale fordi ens passiver overstiger ens aktiver).
Har man oprettet fuldstændigt særeje vil denne fordeling af bodele ikke ske, hverken i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Hvis ægteskabet ophører ved død vil den længstlevende ægtefælle dog stadig modtage arv af det fuldstændige særeje. Det er derudover værd at bemærke at den længstlevende ægtefælle ikke har mulighed for at sidde i uskiftet bo med de midler der er fuldstændigt særeje.

SKILSMISSESÆREJE
Skilsmissesærejet er en kombination af de to formueretlige grundformer fælleseje og fuldstændigt særeje. Der er særejevirkninger under ægteskabet, samt ved separation og skilsmisse, men fællesejevirkninger ved død, uanset hvem af ægtefællerne, der går bort først. Der er mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Ulempen ved skilsmissesærejet er at fællesejet opstår uanset hvem af ægtefællerne, der dør først. Dette kan være uheldigt i de tilfælde, hvor det er den ægtefælle med megen gæld, der dør som den første. Den længstlevende ægtefælle er nemlig i denne situation forpligtet til at lade sin formue indgå i delingen med den førstafdøde ægtefælles kreditorer eller særarvinger. Derfor bør man normalt aldrig bruge et rent skilsmissesæreje, men derimod aftale et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.

KOMBINATIONSSÆREJE
Det mest fordelagtige for de fleste er at aftale et såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Dette indebærer at der er særeje i tilfælde af separation eller skilsmisse. Når den første ægtefælle dør, bliver dennes særeje til fælleseje og skal således deles med den længstlevende part. Den længstlevende ægtefælles særeje opretholdes imidlertid og bliver altså til fuldstændigt særeje. Det er derfor kun førstafdødes skilsmissesæreje der bliver til fælleseje i tilfælde af død.

Det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er en særejeform, der tiltaler de fleste, idet formen kombinerer fordelene ved skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. På denne måde sikres den længstlevende ægtefælle bedst muligt i forhold til førstafdødes arvinger og eventuelle kreditorer.
'
Fuldstændigt særeje med succession En fjerde mulighed er at vælge “fuldstændigt særeje med succession“: Arven bliver i så fald fuldstændigt særeje og vil ikke skulle indgå i bodelingen ved hverken separation, skilsmisse eller død. Ved arvingens død vil den del af arven, der er friarv, gå videre til en modtager, som testatorerne i forvejen har udpeget, uden at skulle deles med arvingens ægtefælle.
Arvingens ægtefælle vil, med denne form for særeje, kun modtage den del af arven, der er tvangsarv, svarende til 1/8 af hele arven. Arvingen er desuden forhindret i at testere (skænke eller overdrage formue eller ejendom i et testamente) over friarven, idet de arvede midler vil tilfalde den/de personer, som testatorerne har valgt.
For alle ovennævnte særejeformer gælder det, at arvingen i levende live frit vil kunne råde over den arv, som arvingen har modtaget fra testatorerne. Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i tilfælde af at arven efter testatorerne ikke er forbrugt når arvingen dør.