Fremtidsfuldmagt
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
- En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, som fortæller “Hvis jeg nogensinde bliver så alvorligt syg, ligger i koma eller lignende og ikke kan tage vare på mig selv, så giver jeg denne eller disse personer, lov til at gøre det på mine vegne.”
- Dette dokument skal oprettes forinden du bliver erklæret ude af stand til at tage vare på dig selv, for i dette tilfælde, har du ikke længere beføjelse til at underskrive det.
Hvilke problemer kan der opstå hvis ikke jeg har en fremtidsfuldmagt?
- I mange år var det nemt at få lov at passe på sin ægtefælle, sine forældre eller sine voksne børn, hvis de enten midlertidigt eller permanent, ikke længere ville være i stand til at passe på dem selv.
- Dette er ikke længere tilfældet. Der er en omstændig ansøgningprocess og det kan tage lang tid at blive godkendt til at tage sig af sine nærmeste, betale de vigtigste regninger fra den syge persons egen konto, mm.
- Uden en fremtidsfuldmagt kan du derfor ende i en situation hvor dine nærmeste både skal håndtere sorgen omkring din seriøse sygdom og samtidig kæmpe med staten om at få lov at passe på dig og det kan være en meget ubehagelig situation for alle parter.
Hvordan opretter man en fremtidsfuldmagt?
- En fremtidsfuldmagt oprettes ved at du kort gennemgår dine ønsker med en af vores rådgivere.
- Vi spørger ind til hvem du ønsker at give fuldmagt til at tage vare på dig og dine interesser og i hvilket omfang.
- Det kan f.eks. være at du ønsker at din ægtefælle skal varetage dine personlige interesser, men hvis han/hun ikke kan eller ønsker det, har du indsat en andenprioritet.
Hvordan gyldiggøres en fremtidsfuldmagt?
- En fremtidsfuldmagt gyldiggøres ved først at blive tinglyst og derefter underskrevet foran en notar.
- Vi tilbyder at tinglyse dokumentet for dig, så du blot skal underskrive med NemID/MitID.
- Når dette er gjort, skal dit dokument underskrives foran en notar.
Du kan booke en tid her: https://www.domstol.dk/selvbetjening/notarbooking/ - Det koster 300 kr. pr. dokument du skal have noteret og dette betales udenom Din Familiejurist, da dette er et beløb du betaler for noteringen og ikke har noget med udarbejdelsen af dit dokument at gøre.
Bliv kontaktet
Ønsker du at blive kontaktet af en rådgiver, kvit og frit? Så udfyld dit navn og telefonnummer nedenfor og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.