Dødsbo

Få en risikovurdering på under 1 min

Dødsbobehandling – privat og bobestyrerboer

Hvis en af dine nærmeste går bort, er der en del beslutninger du skal tage stilling til. Sådanne valg kan være vanskelige at overskue midt i sorgen. 


• Må du frit disponere over afdødes formue rent juridisk
• Hvordan forholder du dig til afdødes eventuelle gæld? 
 Valg af skifteform kan have stor betydning for ægtefællens og arvingernes skattemæssige forhold. 
• Hvilken skifteform er optimal i netop jeres situation? Lad os gennemgå de forskellige muligheder; vi kan hjælpe dig med at finde den løsning der, også på længere sigt, er den mest fordelagtige. 
• Hvor meget skal betales i arveafgift eller boafgift? (som det hedder i dag). 
• Hvordan skal arven fordeles? 


Vores jurister kan yde bistand med f.eks. boopgørelse, åbningsstatus, og arvens fordeling ifølge loven og i henhold til et eventuelt testamente. Dette gælder uanset om afdøde sad i uskiftet bo, havde formuefællesskab eller særeje.


Vores erfarne juristers opgave er desuden at sikre en positiv og konstruktiv stemning, så alle arvinger føler sig fair og ligeligt behandlet. Derudover at alle, nogle gange på trods af misforståelser og til tider forskellige interesser, er på talefod og kan se hinanden i øjnene, når behandlingen af boet er nået til vejs ende. 


DinFamilieJurist yder bistand med alle typer dødsboer, herunder med valg af skifteform. Der skal vælges imellem: 


 1. Privat skifte 
 2. Ægtefælleudlæg 
 3. Uskiftet bo 
 4. Boudlæg 
 5. Bobestyrerbo 


Følgende opgaver indgår normalt i et dødsboskifte: 


 1. Udarbejdelse af åbningsbalance 
 2. Indrykning af proklama i Statstidende 
 3. Indhentelse af vurdering af boets ejendele 
 4. Rådgivning om arvens fordeling 
 5. Udlæg af arven til arvingerne 
 6. Rådgivning om evt. salg af ejendomme 
 7. Rådgivning om evt. salg af aktier og andre aktiver 
 8. Rådgivning om boets skatteforhold 
 9. Rådgivning om boafgift 
 10. Drift i boperioden 
 11. Opsigelse af diverse aftaler 
 12. Udarbejdelse af boopgørelse og boselvangivelse 


DinFamilieJurist trækker på sit netværk af ejendomsmæglere, revisorer, taksatorer og dødsboopkøbere.

Hvad vil ægtefæller med særbørn typisk bestemme i testamentet?

• At den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt i tilfælde af at særbarnet ikke er myndigt, og derved ude af stand til at give samtykke til at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. 


• Ægtefællerne beslutter i fællesskab hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende ægtefælle går bort – uanset hvem der går bort først. 


• Arven efter dem bliver arvingernes særeje. Dette sikrer ægtefællerne at arven forbliver hos arvingen – og ikke deles i tilfælde af skilsmisse eller separation.

En anden løsning er at særbarnet giver forhåndssamtykke til uskiftet bo.

En ægtefælle kan kun hensidde i uskiftet bo, hvis den afdøde ægtefælles eventuelle særbørn giver samtykke til det. Samtykke til uskiftet bo er en erklæring fra et særbarn på, at: 


- at særbarnet ikke modtager arv efter førstafdøde, før det uskiftede bo skiftes, 
- at særbarnet har ret til at læse åbningsstatus (opgørelse over aktiver og passiver), 
- at den længstlevende ægtefælle i levende live har en ejers rådighed over boet, 
- at den længstlevende ægtefælle ikke må misbruge sin rådighed over boet, og 
- at særbarnet kan rette henvendelse til skifteretten, hvis den længstlevende ægtefælle misbruger sin rådighed, 
- Hvis arvingen er umyndig, skal værgen/skifteværgen give samtykke.

Brug for rådgivning?

Udfyld kontaktformularen og bliv ringet op