fbpx

Ægtefæller med børn

Hvordan sikrer du din familie bedst muligt, hvis du er gift og har børn?

Ægtefæller med fællesbørn

• Når I har fælleseje, vil din ægtefælle ved et skifte efter din død have krav på 50 % af fællesejet som
boslod, og derefter arve 50 % af den anden halvdel, mens dine børn og andre livsarvinger skal dele de
resterende 50 %. Dette betyder at din ægtefælle beholder hele sin egen formue, og modtager 50 % af
din del, hvilket tilsvarer 75 % af jeres samlede formue.
 
Eksempel på et normalt skifte uden testamente 

Else Marie har en samlet formue på 1. mio.kr. og hendes ægtefælle, Per, har en samlet formue på 1. 
mio kr. De har en fælles formue på 2. mio. kr.
Else Marie går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. til sin ægtefælle og 2 livsarvinger (børn),
Christian og Nina.
 
Arv i alt                                                                         Kr. 2.000.000,00 
Per (Else Maries ægtefælle)                                   Kr. 1.500.000,00
Christian og Nina (Else Maries livsarvinger)        Kr. 500.000,00
 
I et gensidigt testamente kan ægtefæller sikre hinanden, så den længstlevende arver mest muligt. Dette
betyder at den længstlevende ægtefælle samlet set får 87,5 % af den afdødes formue, mens
førstafdødes livsarvinger skal dele de resterende 12,5 %.
 
Eksempel på et skifte med et gensidigt testamente

Else Marie har en samlet formue på 1. mio.kr. og hendes ægtefælle, Per, har en samlet formue på 1.
mio kr. De har en fælles formue på 2. mio. kr. 

Else Marie går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. til sin ægtefælle og 2 livsarvinger (børn),
Christian og Nina. 

Arv i alt                                                                       Kr. 2.000.000,00 
Per (Else Maries ægtefælle)                                 Kr. 1.750.000,00 
Christian og Nina (Else Maries livsarvinger)     Kr. 250.000,00
 
I henhold til Arveloven er der 3 arveklasser. Hvis der er arvinger i 1. arveklasse, så arver de, derefter arver
personerne i 2. arveklasse, osv. Arveklasserne er kategoriseret som følger: 

  1. Din ægtefælle og dine livsarvinger (børn)
  2. Dine børnebørn
  3. Dine forældre 

Hvorfor skal ægtefæller med fællesbørn oprette et testamente? 


• Ægtefæller bestemmer typisk at arven skal sikre børnene bedst muligt. Det kan gøres ved at arven
kommer til at tilhøre børnene personligt som særeje. På den måde skal arven ikke deles med
svigerbørn i tilfælde af skilsmisse.
• Selv om samlevere er gift arver ens ægtefælle ikke automatisk hele ens formue, når den ene af
ægtefællerne går bort. Det kan i yderste tilfælde betyde at din efterladte ægtefælle ikke har råd til
at blive boende i huset.
• Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue
til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger. Vælger længstlevende ægtefælle at gifte sig igen, skal
der imidlertid skiftes med børnene, og den efterladte ægtefælle har i så fald måske ikke råd til at
blive boende i huset. Med et testamente kan man sikre sig at mest muligt testamenteres til
længstlevende (87,5 %) og mindst muligt til børnene (12,5 %). Dermed bliver det økonomisk set
mere gunstigt for den længstlevende at ”skifte” og den længstlevende er på denne måde ikke
tvunget til at sidde i uskiftet bo. 

Ægtefæller med særbørn 

• Såfremt I er gift og har særbørn fra et tidligere forhold, skal I være opmærksomme på at særbørnene
kan være en årsag til at den anden ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo, hvis den ene ægtefælle går
bort. Hvis særbarnets biologiske forælder går bort, kan den efterlevende ægtefælle ikke sidde i
uskiftet bo uden særbarnets samtykke. 

• Eksempel på at særbarnets biologiske forælder går bort
 
Jacob og Sara er gift. De har fællesbarnet Nina og derudover har Jacob særbarnet Niels fra et
tidligere forhold. Hvis Jacob dør, kan Sara kun sidde i uskiftet bo hvis Niels accepterer dette. Da Nina
er et fællesbarn, kan hun ikke modsætte sig uskiftet bo og hendes samtykke skal derfor ikke
indhentes. 

• Ifølge Arveloven er det kun en persons livsarvinger (biologiske- og adoptivbørn), der arver efter
personen. Dette betyder at særbørn kun arver deres biologiske forælder men ikke efter den
biologiske forælders ægtefælle, uanset hvordan og hvor længe særbarnet og den biologiske
forælders ægtefælle har boet sammen med særbarnet. Forskellen på særbørn og fællesbørn i
Arveloven kan have vidtrækkende konsekvenser hvis man er en sammenbragt familie. Såfremt I
ønsker at samtlige af jeres børn - særbørn og fællesbørn - skal arve på lige fod, er det nødvendigt at I
opretter et ligedelingstestamente. Det samme forhold gør sig gældende hvis I er en sammenbragt
familie med særbørn, og ikke har nogen fællesbørn.
 
Hvad vil ægtefæller med særbørn typisk bestemme i testamentet?

• At den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt i tilfælde af at særbarnet ikke er myndigt, og
derved ude af stand til at give samtykke til at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
• Ægtefællerne beslutter i fællesskab hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende
ægtefælle går bort – uanset hvem der går bort først.
• Arven efter dem bliver arvingernes særeje. Dette sikrer ægtefællerne at arven forbliver hos arvingen –
og ikke deles i tilfælde af skilsmisse eller separation. 

Arveafgift og boafgift 

Arver du (undtagen ægtefæller) over 289.000 kr. skal du betale en såkaldt arveafgift til staten.
Arveafgiften hedder i dag en boafgift, men i folkemunde kaldes den fortsat arveafgift.
Procentsatsen for arveafgiften eller boafgiften varierer alt afhængigt af relationen mellem afdøde
og arvingen. 

Hvor meget skal mine børn eller andre arvinger betale i boafgift? 

• Ægtefæller betaler 0 % i boafgift.
• Forældre, Børn, Børnebørn og Samlever (boet sammen i min. 2 år eller har/venter fællesbarn) betaler 0
% af de første 289.000 kr. og 15 % af den resterende arv.
• Alle andre (såsom søskende, niecer, nevøer m.fl.) betaler 0 % af de første 289.000 kr. og 36,25 % af den
resterende arv. 

Hvordan kan der spares boafgift? 

1. 30 %-reglen


• 30 %-reglen er primært relevant for dig hvis du enten udelukkende efterlader dig arvinger, der skal
betale den høje afgift på 36,25 %, eller hvis du efterlader dig en samlet arv på 2.500.000 kr. eller
derover. Det betyder altså at løsningen vil være relevant for de fleste barnløse, samt for personer, som
efterlader sig en større arv.
• 30 %-løsningen består i at du lader dine andre arvinger modtage 70 % af din arv, mens 30 % af arven går
til en velgørende organisation. Betingelsen for at lade organisationen arve 30 % er at organisationen
afholder hele arveafgiften for dine andre arvinger.
• Der findes en række fonde, foreninger, institutioner mv. med et almennyttigt formål, som er fritaget for
at betale boafgift. Disse velgørende organisationer får på denne måde gavn af hele beløbet. Det er også
muligt at begunstigelsen af den velgørende organisation ikke medfører at dine arvinger får mindre i arv
efter dig. Dette kan sikres ved at du i testamentet bestemmer at det er den velgørende organisation,
der skal betale boafgiften for dine arvinger.


Hvilken forskel gør 30 %-reglen? 

Eksempel på normal tildeling af boafgift 

Per efterlader sig en formue på 1 mio kr. Pers kone er død for flere år siden og han efterlader sig ingen børn
eller børnebørn. I sit testamente ønsker Per at begunstige sine nevøer:
Bobeholdning                        1.000.000,00 kr.
Boafgift 15%                             106.650,00 kr.
Tillægsboafgift 25%               223.337,50 kr.
Arv                                               670.012,50 kr.
Nevøerne skal altså dele arven ligeligt mellem sig og der betales en bo-og tillægsboafgift til staten på i alt
329.987,50 kr. 

Eksempel på 30%-reglen 

Per kunne i stedet lade sine nevøer arve 700.000,00 kr. og samtidig bestemme, at bo- og tillægsafgiften skal
betales af en velgørende organisation:
Bobeholdning                                                          1.000.000,00 kr.
Arv til nevøerne                                                         700.000,00 kr.
Arv til velgørende organisation                            300.000,00 kr.
Boafgift 15 % heraf                                                     61.650,00 kr.
Tillægsboafgift 25 %                                                159.587,50 kr.
Samlet arveafgift                                                       221.237,50 kr.
Arv til nevøerne (uden afgift)                               700.000,00 kr.
Arv til velgørende organisation
(fratrukket nevøernes afgift)                                  78.762,50 kr.
Nu skal nevøerne altså kun betale 211.521,71 kr. i bo-og tillægsboafgift til staten. Dødsboet har altså sparet
118.465,79 kr., der tilfalder en velgørende organisation, almennyttig forening el.l..
 
2. Gældsbreve og Gaver

Du og din ægtefælle kan årligt give jeres arvinger gaver eller gældsbreve mens I lever. Det har den fordel at
din/jeres formue gøres mindre, hvilket i sidste ende reducerer arveafgiften til staten.

Få en gratis risikovurdering på 1 minut og find ud af hvordan din familie står i dag - Det er godt givet ud.

Få en risikovurdering på 1 min

Testamenter

Ægtefæller uden børn

Ugifte samlever med børn

Ugifte samlever uden børn

Alene med børn

Alene uden børn

Kontakt os og få hjælp allerede i dag